Om os

Bøllund dyreklinik

Bøllund Dyreklinik er en hyggelig klinik i Ølgod by udelukkende for familiens mindre kæledyr: Hunde, katte, kaniner, gnavere, fritter, fugle samt mere eksotiske dyr.
Det vigtigste for mig er, at du og dit dyr altid får tilbudt den bedste behandling under trygge rammer.

Ølgod ligger i en afstand af ca. 20 km fra Varde, Grindsted, Skjern, Tarm og Nr. Nebel samt ca. 30-40 km til turistområderne ved Bork og Henne.
Der er gode parkeringsforhold og kun få minutters gang til rutebiler og tog ved Ølgod station med forbindelse til Varde-Esbjerg og Tarm-Skjern.

Betalingsbetingelser: Kontant eller betalingskort (dankort eller debetkort).

Klinikkens historie

Bøllund Dyreklinik blev startet af dyrlæge Bodil Andreasen i november 2002 som en klinik alene for familiens mindre dyr.
I 2004 flyttede klinikken til Jernbanegade midt i Ølgod, hvor der nu er undersøgelsesrum, laboratorium, behandlingsrum, digital røntgen, operationsstue og indlæggelse.

Der er ingen ledige stillinger eller praktikpladser, hvorfor uopfordrede ansøgninger ikke kan forventes at blive besvaret.

Dyrlæge Bodil Andreasen   

Jeg blev uddannet som dyrlæge i 1983. De første 6 år derefter var jeg ansat hos I/S Ølgod Dyrlæger, de sidste år med ansvar for smådyrsklinikken.
Efter nogle år borte fra praksis har jeg siden 1997 arbejdet målrettet med mindre husdyr. Jeg har bl.a. været ansat på Bryndum Dyreklinik og på Dyreklinikken Esbjerg. Derudover deltager jeg gerne i efteruddannelseskurser for at følge udviklingen inden for forebyggelse, diagnosticering og behandling af forskellige lidelser hos vore familiedyr.
Jeg er certificeret til at tage HD, AA og OCD røntgen til DKK.
Privat bor jeg og min mand ude på landet, hvor besætningen for tiden består af en hund og to katte.